Naturturisme
DK EN

Broholm Gods - diverse projekter

Broholm Gods – etablering af Eventyrstien og reetablering af haveanlæg.

Projektet med at udvikle besøgsområdet ved Broholm Gods bestod af flere elementer, som tilsammen har skabt et godt udflugtsmål, hvor områdets rekreative muligheder er forbedret, så dele af områdets natur- og kulturværdier nu er sikret og udbygget:

Etablering af Eventyrsti
En gammel sti rundt om voldgraven på Broholm Gods blev reetableret som Eventyrstien. Stien er cirka 1 kilometer lang, og den løber igennem gammel urskovslignende moseskov, langs holme og voldgrave med broer, spang over kanaler og våde områder, samt ikke mindst kysse- og hvilebænke

Stien fungerer som en stisløjfe til ”Øhavsstien”.

Oprensning af udvalgte dele af kanalsystemet
Broholms anlæg med holme og kanaler er et gammelt engelskinspireret romantisk haveanlæg etableret i 1800-tallet. Anlægget gennemgik en restaurering og oprensning af udvalgte dele af kanaler og holme.

Samtidig genskabte/fastholdt oprensningen udsigter fra stien ned mod godset og bidrager nu til stiens oplevelsesværdi.

Godsets engområder
Fra Eventyrstien blev der etableret adgang til et udsigtspunkt ved engområdet, hvor den besøgende nu kan indhente yderligere information omkring natur og kultur.

Projektets indeholder flere delelementer som tilsammen vil skabe et godt udflugtsmål hvor områdets rekreative muligheder forbedres. Dels igennem en åbning af offentlighedens adgang til området, men også igennem at dele af områdets natur- og kulturværdier sikres og udbygges.

Samarbejdspartnere: Broholm Gods og Svendborg Museum

Faktaboks


Eventyrstien ved Broholm Gods.

Broholm Gods

Projekt afleveret i 2005

Projektsum: 155.000 dkr.

Projektet blev støttet af:

Kort