Naturturisme
DK EN

Cykel- og Vandresti på Ærø

 

Kort fortalt
Naturturisme I/S har gennem dette projekt været med til at sikre en cykel- og vandresti ved henholdsvis Drejet og Nevre på Ærø.

Stiforløbet ved Drejet er godt 1,5 km lang og anvendes af både cyklister og vandrere.
Arealet, hvor stien er anlagt, ejes af Naturstyrelsen Fyn, som har finansieret og stået for etableringen af stiforløbet.  Ærø Kommune er ansvarlig for stiens drift og vedligeholdelse.

Stiforløbet ved Nevre er 3,8 km lang og har sikret en langt mere attraktiv og tryg rute mellem Marstal og Ærøskøbing. Stien er anlagt på privat jord, der omfatter i alt 17 lodsejere.
Ærø Kommune har etableret stien og står for stiens drift og vedligeholdelse.                          

Begge stier giver mulighed for både cykling og vandring – to aktiviteter, som Ærø arbejder målrettet med i deres turismeudvikling af øen.

Baggrund og formål
Formålet med de to stier var primært at sikre en bedre tilgængelighed til Ærøs natur og dermed give gæster og lokalbefolkningen mulighed for flere oplevelser. Desuden afhjælper stierne nuværende trafikale udfordringer og ønsker til en bedre infrastruktur for cyklister, som omfatter etablering af en cykel- og vandresti ved henholdsvis Drejet og Nevre på Ærø.

Muligheder og fordele
Begge stier er utrolig populære og bliver flittigt brugt af øens gæster, samt ikke mindst Ærøboerne, som pendler frem og tilbage på cykler mellem øens to store byer – Ærøskøbing og Marstal. Blandt andet giver de nye stier nu langt bedre mulighed for at cykle Ærø rundt.

Samarbejdspartnere
Ærø Kommune, lodsejere og Naturstyrelsen Fyn

 

Projektansvarlig hos Naturturisme I/S:
Rico Boye Jensen

Faktaboks

Artikel om åbningen

Projekt afleveret i 2012

Projektsum: 2 mio. dkr.

Projektet blev støttet af:
   
 

Kort