Naturturisme
DK EN

Cykelturisme i Det Sydfynske Øhav

Fantastiske cykeloplevelser omkring Øhavet

 

Kort fortalt
Naturturisme I/S arbejder med at fremme cykelturismen omkring Det Sydfynske Øhav. Øhavet er et fantastisk cykelområde, som har stort potentiale som dansk cykelferiemål..

Alle de tiltag vi arbejder med vil samlet set signalere at Det Sydfynske Øhav er et attraktivt cykelområde.

Baggrund og formål
Vi er en del af arbejdet med opkvalificeringen af den nationale cykelrute; Østersøruten, N8. Arbejdet med cykling i Det Sydfynske Øhav er meget fokuseret på at forbedre infrastrukturen og faciliteterne for vores cykelgæster. 

I regi af Interreg projektet REACT arbejder vi også med at styrke tilbuddene til cykelturister.  Her er fokus på at målrette overnatningsstedernes services og tilbud til cykelturisterne bl.a. via kvalitetsmærkningen Bed+Bike. Og vi har sammen med Ærø og VisitFaaborg udviklet konceptet; Bike Friends (Cykelvenner Øhavet), som også vores tyske partnere i projektet samt det øvrige Fyn og Dansk Cykelturisme finder interessant. Bike Friends giver butikker, caféer, kirker, tankstationer etc. mulighed for at være service station for cyklister og tilbyde bl.a. cykelpumpe og lappegrej og andre relevante services.

Dette målrettede arbejde med cykelturismen i området støtter op om arbejdet med udviklingen af mountainbikespor flere steder omkring Det Sydfynske Øhav. 

Muligheder og fordele
Med de mange forskellige indsatser indenfor cykling er det muligt at skabe et samlet indtryk af Det Sydfynske Øhav som attraktivt område, når cykelturisterne skal vælge deres næste feriemål.

Samarbejdspartnere og fonde
Arbejdet med at fremme cykelturismen i Øhavet støtter op om Destination Fyn Klyngens projekt BikeIsland 2020, hvis mål er at gøre Fyn og øer til både udenlandske og danske gæsters foretrukne cykeldestination. Derudover foregår vores udvikling af cykelturismen i regi af flere af de projekter, vi arbejder med;. Interreg projektet REACT, Mountainbike projekter mv. 

Projektansvarlige hos Naturturisme I/S:
Nina Brandt Jacobsen, nina.Jacobsen@svendborg.dk og
Nanna Heinrich, nanna.heinrich@svendborg.dk 

Faktaboks

På cykel ved Det Sydfynske Øhav (KAFoto)

                    Bike Friends, Cykelvenner Øhavet 

Bike Friends

Vejdirektoratet om N8

I tidligere projekter har vi udviklet bogen:
17 Cykelture omkring Det Sydfynske Øhav

Køb bogen her

Se PDF her

 

Kort