Naturturisme
DK EN

Ifølge nationalparkloven kan der oprettes en nationalpark, hvis blandt andet området har national eller international betydning på grund af de naturmæssige og landskabelige værdier.

Anlægges en overordnet faglig betragtning på naturen og landskabet på Sydfyn og Øerne er der to større områder, som har de fornødne nationale og/eller internationale værdier, og som hver for sig er velkendte begreber i den danske befolkning.

Disse to kerneområder er:

  • Øhavet og den natur der knytter sig hertil (primært nor, kystskrænter, strandenge og stenrev).

  • Morænebakkerne (primært Svanninge Bakker og Egebjerg Bakker).

Alene disse to områder indeholder 15 forskellige geografiske områder med hver et til flere Internationale Naturbeskyttelsesområder (Natura2000-områder).

Det er også i disse områder, at der er meget væsentlige kulturhistoriske værdier, som eksempelvis kystkulturmiljøerne og herregårdslandskaberne.

Det sammenhængende undersøgelsesområde
En fysisk sammenhæng imellem nationalparkens kerneområder er vigtig for danske nationalparker, eftersom et af nationalparklovens formål er at skabe sammenhængende natur.

Endvidere skal en naturlig sammenhæng og afgrænsning også gøre nationalparken naturlig for den besøgende.

De to kerneområder har både visuelle og biologiske sammenhænge og forbindes med naturlige korridorer, primært i form af de markante landskabselementer som eksempelvis smeltevandsdalen Syltemade Ådal.

For at skabe den nødvendige sammenhæng og helhed i undersøgelsesområdet, er det nødvendigt at inkludere hele området mellem bakkerne og øhavet. Afgrænsningen er sket på baggrund af følgende temaer i den kommunale planlægning, som vurderes at harmonere med nationalparklovens formål:

  • Særlige landskabelige beskyttelsesområder

  • Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområder

  • Biologiske interesseområder

  • Beskyttede naturtyper.

Endvidere er grundvandskelslinien anvendt på Langeland og Ærø, dvs. områder som afvander væk fra Øhavet er ikke medtaget i undersøgelsesområdet. Dette gælder dog ikke områder som rummer særlige værdier som eksempelvis Tranekær, Skovsgård, Voderup Klint og Vitsø Nor.

Baggrunden for at bruge grundvandskelslinien er, at områder som afvander til Det Sydfynske Øhav må forventes at skulle undergå en større eller mindre omlægning af landbrugsproduktionen som følge af Vandrammedirektivet. I disse områder vil behovet og incitamentet for den enkelte landejendom til at omlægge sin bedrift i en retning der understøtter nationalparkens formål være større end i områder der afvander til mere robuste vandområder som eksempelvis Storebælt og Lillebælt.

Gevinsten for den enkelte landmand ved en nationalpark ligger eksempelvis i øgede støttemuligheder og en diversificering af virksomheden. Interessen fra den enkelte landmand for at udnytte disse muligheder, og dermed opnå de nødvendige frivillige aftaler, vil alt andet lige være størst i disse områder der afvander til Øhavet, og hvor den fremtidige landbrugsproduktion forventeligt vil blive underlagt nye reguleringer som følge af vandrammedirektivet.

En anden væsentlig parameter for afgrænsningen på særligt Ærø og Langeland er at medtage den del af landområdet, som man kan se ude fra Øhavet. Dette vil skabe en naturlig sammenhæng imellem Øhavet og landområderne.

Afgrænsningen af dette område kendes ikke på Ærø og Langeland. Normalt følger linien dog grundvandsskelet, og altså endnu et argument for at tage afsæt i grundvandskellet.

Kort