Naturturisme
DK EN

Havkajaksejlads i Det Sydfynske Øhav

Det Sydfynske Øhav - en unik havkajakdestination

 

Kort fortalt
Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks mest seværdige naturområder, og relevante havkajakvenlige faciliteter og et bredt udbud af kurser og ture har øget populariteten. 
Allerede før havkajakken blev allemandseje har Naturturisme I/S haft fokus på havkajakker. Helt tilbage i 2005 og 2006 blev der etableret anløbsbroer, overnatningspladser, kajakhavne samt sørget for kajakvogne på udvalgte småøer. Sideløbende har Naturturisme I/S også bidraget til en formidling, som tilgodeser en bæredygtig balance mellem benyttelse og beskyttelse af Øhavets sårbare natur.

Baggrund og formål 
Projekterne har haft flere aspekter af kajakroning i Det Sydfynske Øhav.
Fysisk er der blevet anlagt støttefaciliteter til kajakroere - så som kajakhavne, -vogne, -sheltre, anløbsbroer med mere. Disse er også et supplement til projektet 19 Blå Støttepunkter – Øhavsshelters og Øhavspladser'.
Formidlingsmæssigt er der  lavet en guidebog, som hjælp til lokale og turister, der gerne vil opleve Det Sydfynske Øhav fra en kajak.

Muligheder og fordele 
De anlagte støttefaciliteter gør det lettere for turister at besøge hele området og giver trygge rammer for kajakker og udstyr, når man overnatter.
Guidebogen gør det lettere at navigere og søge faciliteter; fortæller om den unikke natur og kulturhistorie, samt guider kajakroerne udenom de sårbare natur- og yngleområder.

Samarbejdspartnere 
Der er anlagt kajakhavne i Faaborg, Rudkøbing og Ærøskøbing. Derudover har Naturturisme I/S givet sparring til kajakhavnen i Marstal.
Mange af havkajakfaciliteterne er udviklet i samarbejde  med Havkajakcenter Svendborg (lukket), Nicus Nature, Marstal Kajakklub, Øhavets Natur- og Smakkecenter, Havkajakklubben Svendborg, Svendborg Kajakklub og Troense Kajakklub.

 

Projektansvarlig hos Naturturisme I/S:
Søren Lisby, soren.lisby@svendborg.dk

Faktaboks


Havkajaksejlads for hele familien. (Foto: Nicus Nature)

Havkajakguidebogen

Øhavskort

Projektsum: 548.000 dkr.

Projektet er støttet af:

 

Kort